Ny indsamlingsrekord – Tak Aalborg!

I forbindelse med onsdagens pokalkamp mod fck samlede vi i AaB Tifo Kaos (ATK) ind til fremtidige projekter. Målet for denne indsamling var at vi skulle slå rekorden som blev sat ved forrige indsamling på 29.772,74 kr.

Efter at have opgjort overførelser via MobilePay og sat kontanterne i banken er det med stor glæde at vi kan konstatere at vi har slået rekorden; for der er samlet hele 37.240,46 kr ind!! Mere end 7.000 kr over forrige rekord samt målet for denne indsamling. Foruden selve indsamlingen har Streetammo og AaB doneret 20.000 kr fra tøjkollektionen Allez Allez – Limited Edition, hvilket ikke er medregnet i resultatet. Regnes det med har ATK i den seneste uge modtaget hele 57.240,46 kr til det fremtidige tifoarbejde.

Der skal lyde en meget stor tak til alle dem, der var med til at give et bidrag i onsdags og ugen op til indsamlingen. Det er et kæmpe skulderklap, og noget som vil gøre flere projekter mulige i fremtiden.

Fik du, af den ene eller anden grund, ikke fat i en af vores indsamlere i onsdags, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos. Det kan eksempelvis gøres ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407). Du kan også altid støtte os gennem ”Tikroner til Tifo Kaos”, eller støtte os via Mobilepay 85550.

Sammen marcherer vi mod større mål!

, , , ,

Comments are closed.