Afgang, hjemkomst og opsamling

Afgang
For alle ASC’s udebaneture gælder, at der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion, som er vores faste afgangssted.

Her er der masser af parkeringspladser, hvis du kommer i bil, ligesom der er fine busforbindelser. Endvidere ligger Aalborg Vestby-stationen forholdsvis tæt på afgangsstedet, hvis du kommer med tog.

Hjemkomst
Bussen/busserne kører så vidt muligt retur mod Aalborg 15 min. efter slutfløjtet. Det er dit eget ansvar at komme med hjem, så hold dig til og lad være med at blive hængende unødigt på stadion eller andre steder. Bussen/busserne venter ikke!

På hjemturene gør ASC-busserne holdt ved Aalborg Busterminal, inden der fortsættes ud til Aalborg Stadion. Således kan du frit vælge, om du på hjemturen vil sættes af på Aalborg Busterminal eller på Aalborg Stadion.

Opsamling
Har du ikke mulighed for at stå på bussen på Aalborg Stadion, er der mulighed for at blive samlet op ved udvalgte motorvejs til- og frakørsler, som vi passerer på vores rute. Se listen herunder:

  • 29 Svenstrup (under broen)
  • 31 Støvring Syd (OK-tanken)
  • 33 Haverslev (Circle K)
  • 34 Hobro N (pendlerpladsen)
  • 40 Randers C (samkørselsplads)
  • 46 Søften/Lisbjerg (samkørselsplads)
  • 56a Horsens V (Flixbus stoppested)

Har du et andet ønske end ovennævnte opsamlings- og afsætningssteder, så kontakt kontoret@aabsupportclub.dk. Vi forsøger at være behjælpelige, hvis ønsket er en egnet lokation.