ASC gør det igen: Kom GRATIS med til Esbjerg!



AaB hører hjemme i toppen! Derfor har vi i AaB Support Club besluttet at gøre alt hvad vi kan for at give spillerne maksimal opbakning i de afgørende runder i Grundspillet i jagten på top 6. Vi sendte vores medlemmer gratis til Silkeborg, billigt i Parken og nu sender vi dem også gratis til Esbjerg! De første 40 tilmeldte kan desuden købe entrébilletten til kampen for kun 50 kr.

Tilbuddet om gratistur gælder naturligvis også medlemmer af AaB Support Club Junior. For at gardere os mod at tilmeldte personer ikke dukker op, tillader vi os at lave en reservation på dit betalingskort på 50 kr. (25 kr. for Junior). Beløbet trækkes dog kun, hvis du udebliver.

Ikke-medlemmer er også meget velkomne på turen. For bare 50 kr. kan du komme med til Esbjerg uden at være medlem af AaB Support Club. Hvis du melder dig ind i ASC undervejs på turen, modregner vi de 50 kr. i første års kontingent. Hvis du som ikke-medlem udebliver fra turen, bliver der trukket 100 kr. fra dit betalingskort (75 kr. for børn u/15 år).

Hvis du ikke allerede er medlem af AaB Support Club, kan du sagtens nå at melde dig ind og komme gratis med til Esbjerg. Faktisk får du yderligere en gratis udebanetur som velkomstgave, når du melder dig ind, så der er slet ingen grund til at lade være.

Du kan tilmelde dig i webshoppen her på hjemmesiden. Det er samme sted, hvor du også kan melde dig ind i AaB Support Club, hvis du ikke er medlem endnu.

ALLE MAND TIL ESBJERG – SAMMEN GØR VI AaB STÆRKERE!



Comments

comments

, , , , , , , , , , ,

Comments are closed.