Efter Divisionsforeningens og AaBs udmelding omkring afvikling af kampe uden tilskuere i Superligaen (bl.a. Esbjerg-AaB den 13. marts), aflyser vi hermed busturen til kampen.
Da det er praksis først at trække evt. betaling, i dette tilfælde for entrebillet, efter afvikling af turen, så bliver ingen naturligvis trukket for hverken bustur eller entrebillet.
Se hele AaBs udmelding her:
I hvert fald AaB’s to kommende hjemmekampe i 3F Superligaen afvikles uden tilskuere for at forhindre spredningen af coronavirus.
Ligeledes vil næste fredags udekamp mod Esbjerg fB blive afviklet uden tilskuere på lægterne.
Efter myndighedernes anbefalinger har Divisionsforeningen således påbudt klubberne at følge anvisningerne fra regeringen, der i første omgang gælder indtil udgangen af marts.
Dette berører dermed AaB’s hjemmekampe på Aalborg Portland Park mod Lyngby Boldklub og AGF, der spilles henholdsvis søndag 8. marts kl. 14.00 og søndag 22. marts kl. 14.00.
Hvis du har købt billet til de pågældende kampe, vil du modtage information angående refusion af billetten, når praktikken er helt på plads.
Vedrørende sæsonkort og abonnement vil du snarest muligt blive kontaktet via e-mail omkring dit produkt i forbindelse med de pågældende kampe.
Der vil løbende blive informeret om udviklingen på aabsport.dk.
Comments are closed.