Medlemsfordel: Nordjysk Fodbold Golf

Selv om sommeren kalendermæssigt er et overstået kapitel, så er der stadig masser af tid og dage til at benytte sig af en af vores sjoveste, udendørs medlemsfordele i ASC – et spil fodboldgolf på Nordjyllands største anlæg for spillet, der som bekendt er en blanding af fodbold, golf og minigolf.

Som medlem af ASC har du 25% rabat på greenfee hos Nordjysk Fodbold Golf i Nørhalne, 12 km nord for Aalborg. Anlægget har to baner, begge med 18-huller, og alle kan være med. Så hvis kammeraterne/veninderne skal udfordres, eller hvis dit firma eller din skoleklasse mangler et sted at starte sensommerfesten eller ryste-sammen-turen, så overvej lige Nordjysk Fodbold Golf.

Mindre grupper kræver ikke forudbestilling, hér møder I bare op, men er I flere end 10 personer er det en god idé at reservere tid.

Alle de spillere, som ønsker rabatten, skal kunne fremvise gyldigt ASC-medlemskort. Læs om dette og andre praktiske forhold her, og se samtidig oversigten over alle vore andre medlemsfordele:

Er du og dine medspillere endnu ikke medlem, så klares dét let og ligetil hér: Bliv medlem

Og hvis du nu – efter eget udsagn – hører til den absolutte elite i Danmark til spillet. Men lige akkurat – ved en fejl naturligvis – missede tilmeldingsfristen til DM i fodboldgolf, ja så smut forbi Nørhalne i dagene 23. – 24. september 2023, for her lægger Nordjysk Fodbold Golf faktisk anlæg til kåringen af landets bedste. Du kan som tilskuer se nogle af Danmarks, og måske verdens, bedste fodboldgolf’ere i aktion. Og det er ganske gratis.

Comments are closed.