Frivillige søges til ASCs SoMe team!

AaB Support Clubs sociale medier er en del af kernen i vores dagligdag i ASC. Vi har rigtig mange forskellige udvalg, hvor der hele tiden sker nye ting – busture, indsamlingsuge hos ATK, indløbsbørn hos ASC Junior, forskellige medlemsfordele, pubcrawl og en masse andre større og mindre aktiviteter. Foruden deling af AaB- og Vesttribunen-opslag.

Alt dét sørger vores SoMe-team for at informere dig og alle andre AaB-fans om. Hovedsagelig på Facebook og Instagram.

Teamet vil gerne have hjælp. Måske DIN hjælp.

Arbejdet er delt sådan op, at man i teamet hver har én uge, hvor man har “vagten”. I dén uge sørger du for, at opslagene bliver skrevet og lagt ud på vores platforme. Der laves ugeplaner, så langt det meste kan skrives og times på forhånd. Så du ikke er bundet til bestemte tidspunkter! Noget for dig?

Vi forestiller os, at du:

  • Er god kommunikativt, og god til at formulere dig
  • Har kendskab til ovennævnte sociale medier, og brugen heraf
  • Er AaB-fan og er/bliver medlem af ASC 🙂
  • Har erfaring med administration af sider på Facebook

Kontakt os på oscar@aabsupportclub.dk og hør nærmere.

Comments are closed.