Medlemsfordele

Der er mange gode grunde til, hvorfor du bør være medlem af AaB Support Club (ASC), AaB’s officielle fanklub!

Først og fremmest bør du naturligvis have et hjerte, der banker for AaB. Hvis det er tilfældet, så er sagen så godt som klar.

Selvom du ikke er fast inventar på Spar Nord-tribunen, og måske heller ikke er den der går forrest, når trommerytmerne skal ledsages af skønsang, så hører du stadig hjemme i vores kreds. Det er nemlig en misforståelse at tro, at det kun er de syngende fans bag mål, der er medlem af AaB Support Club. Vi har rigtig mange af vores medlemmer fordelt rundt på alle tribunerne på Aalborg Stadion.

Og selvom du ikke er bosiddende i Aalborg eller omegn, og dermed ikke har mulighed for at komme så meget på Stadion og/eller tage del i de forskellige aktiviteter, bør du ikke fortvivle af den grund. AaB Support Club har nemlig en række fan-netværk og lokalafdelinger landet over, som du bliver tilknyttet, hvis du ikke er nordjyde. Her vil du opleve det særlige AaB-sammenhold, ligesom du vil blive inviteret med til diverse arrangementer.

Uanset, hvilken type fan du er, bør du som AaB’er også være med i AaB Support Club. Vi mener, at AaB har brug for en stærk fanklub, som kan give input og modspil, så vi i det store hele er med til at styrke AaB. Et medlemskab koster kun 195,- kr. årligt, og som ASC-medlem får du ydermere:

  • 100 kr. årligt i rabat på sæsonkort (både til brug ved køb af traditionelt sæsonkort og ved køb af sæsonkortabonnement)
  • Forkøbsret til én billet pr. medlem til AaB’s europæiske kampe – hvad enten det er Champions League eller Europa League
  • Fordelagtige priser på ASC’s udebaneture
  • Rabat på entrébilletter i.f.m. udebaneture (begrænset antal)
  • 20% rabat på alt ikke-nedsat merchandise i AaB Shoppen (online og på stadion), dog ikke spillertrøjer. Spillertryk for 50,- Customtryk koster 150,- (læs mere her)
  • Mulighed for at købe ASC Merchandise
  • Mulighed for at købe ASC øl
  • Mulighed for at deltage i ASC’s indendørsstævne
  • Mulighed for at deltage i afstemningen ved den officielle kåring af Sæsonens AaB’er
  • Fede og unikke events i løbet af året

 

Herudover sikrer dit medlemskab dig en række medlemsfordele hos vores samarbejdspartnere:


Hos Nordjysk Fodbold Golf har ASC-medlemmer 25% rabat på greenfee mod fremvisning af gyldigt medlemskort på dagen. Det eneste krav er, at der ved betaling skal noteres navn og medlemsnummer på konvolutten på den/de der har et medlemskab af ASC.
Hos London Pub kan ASC-medlemmer på alle kampdage (både hjemme- og udekampe) mod fremvisning af gyldigt medlemskort få 20% rabat på alle drikkevarer i baren.
Hos Guldhornene kan ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort gratis få 1 fl. Tuborg Pilsner eller Husets Sjus + til 2 venner. Muligheden gælder alle dage inden kl. 23. Max. én gang pr. ASC-medlem pr. aften. Endvidere har ASC-medlemmer fri entré og fri garderobe.
Hos Heidi's kan ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort gratis få 1 fl. Tuborg Pilsner eller Husets Sjus + til 2 venner. Muligheden gælder alle dage inden kl. 23. Max. én gang pr. ASC-medlem pr. aften. Endvidere har ASC-medlemmer fri entré og fri garderobe.
Hos Fast Eddies Poolhall kan ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort få 10% rabat på bordleje, drikkevarer, chips m.v. på mandage-torsdage.
Hos Munken kan ASC-medlemmer på alle kampdage (både hjemme- og udekampe) mod fremvisning af gyldigt medlemskort få:

Tuborg/Carlsberg: 15,-
Hos Bar Røv får medlemmer af ASC 50 kr. i rabat ved køb af en helflaske med fire vand, således disse nu kan købes til 300 kr. i stedet for 350 kr. Fordelen gælder på alle åbningsdage.
Hos Wildebeest Gastropub kan ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort få 15% på al mad i flg. tidsrum:

- Mandag fra kl. 17.00
- Tirsdag fra kl. 17.00
- Onsdag fra kl. 17.00
- Fredag kl. 11:30-16:00
- Lørdag kl. 11:30-16:00

Rabatten gælder for ASC-medlemmet/kortholder og for én ledsager. Vær opmærksom på, at tilbuddet ikke gælder take-away.
Hos Bogø Sandwich kan ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort få 10% rabat. Gælder hos alle Bogø Sandwich-afdelinger, samt i boden i fanzonen til AaBs hjemmekampe. Gælder ikke på crispy chicken, smørrebrød, tilbud og udbringning.
Hos Wasabi Sushi kan ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort få 10% rabat. Gælder hos alle Wasabi Sushi-afdelinger. Gælder ikke på tilbud, specialmenuer og udbringning.
Hos Swaffelbeer har ASC-medlemmer mod fremvisning af gyldigt medlemskort 10% rabat på alt øl og ølsmagninger. Swaffelbeer er altid blandt de billigste i Danmark på Trappist-øl og på belgisk øl generelt.

Vi arbejder løbende på at få flere samarbejdsaftaler, og dermed medlemsfordele, på plads.

Har du spørgsmål vedr. medlemsfordele, så send en mail til bestyrelsen på adressen kontoret@aabsupportclub.dk

Du kan melde dig ind i ASC på flere forskellige måder:

Den superhurtige måde – ASC’s Webshop
Klik dig ind på vores webshop – det tager kun 30 sekunder, så er du medlem!

Husk at indtaste fødselsdato i bemærkningsfeltet, når du kommer til adresseoplysningerne.

Når du har betalt for medlemsskabet på denne måde, går der normalt 10-14 dage før du modtager din velkomstpakke, incl. medlemskort.

Den langsomme måde – Få tilsendt yderligere materiale
Du kan sende os en mail på kontoret@aabsupportclub.dk og bede om at få tilsendt yderligere information om medlemskab af ASC, incl. et girokort.

Herefter kan du så betale girokortet på posthuset, eller du kan betale på en af de ovennævnte måder.

Har du iøvrigt spørgsmål om medlemskab af ASC så send os en mail på kontoret@aabsupportclub.dk