Ikke-medlemmer kan nu komme med på vores busture

Efter at AaB Support Clubs aktiviteter i en længere årrække udelukkende har været forbeholdt foreningens egne medlemmer, har vi nu besluttet at åbne op for at ikke-medlemmer mod en merpris kan deltage i vores aktiviteter og dermed kan få en smagsprøve på, hvad vi står for. Der er ikke begrænsning på hvor mange gange man kan benytte sig af denne mulighed, omend vi ikke lægger skjul på at vi til enhver tid ønsker så mange medlemmer som overhovedet muligt, så vi kan skabe den stærkest mulige platform for støtten til vores allesammens elskede klub.

For Busudvalgets vedkommende vil man som ikke-medlem kunne deltage i vores udebaneture i Danmark mod en merpris på 50 kr. pr. tur. En tur til Herning, som koster 100 kr. for medlemmer, vil således koste 150 kr. for ikke-medlemmer.

Vi vil fortsat tilgodese vores egne deltagende medlemmer med forkøbsret på de 45 billige entrébilletter, som vi har til rådighed til hver udebanekamp, og som disse kan tilkøbe ved tilmelding for 50 kr. ekstra. I de tilfælde, hvor alle 45 billetter ikke afsættes i forsalg til deltagende medlemmer, vil de overskydende billetter fremover blive tilbudt øvrige deltagere for 75 kr. pr. billet.

Udover ovenstående detaljer vil ikke-medlemmer kunne deltage i turene på samme vilkår som medlemmer af AaB Support Club.

Skulle en ikke-deltager undervejs på turen beslutte sig for at melde sig ind i AaB Support Club, vil vi modregne merprisen på turen på 50 kr. i første års kontingent, således at dette kun vil koste 145 kr.

Priser – efteråret 2019

Vi har besluttet at fastholde vores meget lave priser for udebaneturene også i den kommende halvsæson.

De helt korte Jyllandsture til Hobro og Randers vil fortsat koste 50 kr. De mellemlange ture i Jylland til Herning, Horsens og Århus vil koste 100 kr. mens turene til det sydligste Jylland og Fyn (Haderslev og Odense) koster 125 kr. Turene til Djævleøen (Lyngby, Brøndby og Farum) koster uændret 250 kr.

Vi har fortsat gennemførelsesgaranti på samtlige udebaneture i Superligaen. Du kan derfor roligt tilmelde dig vores ture i sikker forvisning om at du ikke skal ud og planlægge anden transport til kampen med kort varsel. Når du er tilmeldt, sørger vi for at du kommer frem til kampen!

Turene sættes til salg i webshoppen her på siden efterhånden som de programlægges.

, , , , , , , ,

Comments are closed.