Forær et medlemskab i gave

Har du også AaB-fans i din omgangskreds, som af forskellige årsager endnu ikke har meldt sig ind i AaB’s officielle fanklub? Vi giver dig nu endnu en mulighed for at ændre på dét.

På trods af at de fleste af os i løbet af december er blevet beriget med en masse gode gaver, så kommer der heldigvis endnu et tidspunkt, hvor det bliver relevant at give en gave til familie eller venner – og her har vi sørget for at du ikke skal gennem den samme trivielle søgen efter den perfekte gave; vi har nemlig lavet den til dig.

Hvis du også er af den overbevisning, at du som AaB-fan bør være medlem af den officielle fanklub, og samtidig kan sikre dig selv en masse medlemsfordele, så giver vi dig nu muligheden for at forære et medlemskab til familie eller venner, som ikke lige har fået sig meldt ind, på trods af en masse gode intentioner.

Helt lavpraktisk, så foregår det på den måde, at du går ind på vores webshop, og fortæller os hvem gaven skal gives til. Du betaler så i samme ombæring for det første års medlemskab, således modtageren af gaven kan se alle de fordele der er ved at være medlem, og når det første år er gået, så sørger vi for at sende opkrævningen til personen du forærede gaven til, således han/hun selv kan betale fremadrettet, og tilmelde aftalen til PBS.

Vi er ikke det mindste i tvivl om at alle vil kunne drage fordel af et medlemskab i AaB’s officielle fanklub, og vil gerne hjælpe jer alle med at viderebringe det budskab. Hvis du som giver af gaven, eller modtageren når han/hun får medlemskabet er i tvivl om hvilke fordele det medfører, udover at være med til at støtte vores alles AaB, så kan I til enhver tid finde et opdateret overblik herinde på vores hjemmeside.
Blandt de mest benyttede er sæsonkortrabatten, muligheden for at tage med på udebaneture, samt rabat på AaB-merchandise, men der er også langt flere fordele, som kan komme mange tilgode.

Du finder produktet inde på vores webshop under ‘medlemskaber’. Herinde kan du også se de andre alternativer vi har, hvis du har bekendte du synes også bør være med til at støtte Hele Nordjyllands Hold:
https://aabsupportclub.dk/produkt-kategori/medlemskaber/

Guide

– Først indtaster du din egen fødselsdato, og herefter information på modtageren af gaven. Vi vil gerne have både fulde navn, adresse og e-mail.
– Hernæst tilføjer du produktet til kurven, og hvis ikke du vil købe andet, går du til kassen. Her indtaster du dine egne oplysninger, og det er dér vi sender gaven til, således du selv får mulighed for at overrække den.
– Et år efter du har modtaget gaven, udløber medlemskabet du har købt og foræret. Vi sender derfor en opkrævning til modtageren af gaven, således han/hun har mulighed for at forlænge sit medlemskab, og tilmelde aftalen til PBS.

Husk at hvis der er noget du er i tvivl om, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os, enten via Facebook eller e-mail.

En stærkere fanklub – et stærkere AaB

, , , ,

Comments are closed.