ASC Away: Tag med ASC til Lyngby på mandag!

Lyngby

På trods af nederlaget mod Brøndby, har AaB fået en pointmæssig fin start på årets Superliga. Vi ligger komfortabelt i forhold til at komme med i mesterskabsslutspillet, men der skal fortsat point på kontoen for at det også skal se sådan ud efter 26 runder. Derfor er mandagens kamp på Lyngby Stadion enormt vigtig. Vi forventer en pæn flok lokale AaB-fans til kampen, men vi skal selvfølgelig bidrage med opbakning fra Nordjylland også.

Du kan køre med AaB Support Club til kampen.

Det koster kun 250 kr. at komme med på turen. De første 40 tilmeldte kan tilkøbe entrébilletten til kampen for bare 50 kr.

Husk at du skal være medlem af AaB Support Club for at deltage i turen. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind i webshoppen samtidig med tilmelding til turen. Så får du en ekstra udebanetur gratis med oven i købet.

Læs mere om efterårets ture. Du kan blandt andet læse om priser, gennemførelsesgaranti og billige entrébilletter til de hurtige.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen for bare 250 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 40 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er torsdag den 15. september kl. 20.00.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 13.00 og forventet hjemkomst samme sted omkring kl. 02.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aab-support-club.dk

Med din tilmelding til turen accepterer du samtidig vores ordensregler for udebaneture.

, , , , , , , ,

Comments are closed.