Efter en lille måned med EM-bold i fjernsynet, begynder vi i dén grad at længes efter tribunerne igen. Heldigvis er der ikke længe til at den nye Superligasæson med den nye turneringsstruktur begynder.
I Busudvalget har vi, udover at se fodbold i TV, brugt Superligapausen på at planlægge efteråret. Mange ting i den nye sæson vil være velkendte for tidligere deltagere, mens enkelte småting er tilpasset lidt. Der er i hvert fald stadig masser af grunde til at køre med AaB Support Club til AaB’s udebaneture.
Priser
Vi er stolte af igen-igen-igen at kunne melde om uændrede priser på vores udebaneture i Superligaen. De korte jyllandsture til Randers og Viborg kan du deltage på for bare 50 kr. De mellemlange jyllandsture til Silkeborg, Herning, Horsens og Århus koster kun 75 kr. De lange Jyllandsture til Esbjerg og Haderslev samt turen til Odense koster sølle 100 kr. mens turene over Storebæltsbroen til Farum, København, Lyngby og Brøndby kun koster 250 kr.
Gennemførelselsgaranti
I hele grundspillet er der gennemførelselsgaranti på alle ture i Superligaen!
Billige entrébilletter
De første 40 tilmeldte på alle udebaneture i Superligaen vil også i det kommende halvår kunne tilkøbe entrébilletten for bare 50 kr. ekstra.
Morgenmad på ture med afgang inden kl. 10.00
På ture med afgang fra Aalborg inden kl. 10.00 giver ASC alle deltagere gratis morgenmad i form af et rundstykke, kage, kaffe og en brikjuice eller en “skarp”.
Mobile Pay
Vi er kun få detaljer fra at være klar til at modtage betaling i bussen via Mobile Pay. Vi forventer at det er klar til den første tur til Randers. Du kan naturligvis stadig betale med kontanter og Dankort.
Billige varer i bussen
Du kan fortsat købe drikkevarer og snacks i bussen til lave priser (fx 10 kr. for øl/sodavand). Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. Man må gerne medbringe egen mad.
Penge trækkes først når turen gennemføres
Vi har haft problemer med at betalingen for turene allerede trækkes ved tilmelding. Vi arbejder intensivt på at tilrette webshoppen, så betalingen fremover først vil blive trukket, når turen gennemføres.
Tilmeld dig turene i webshoppen!
Comments are closed.