Kort før kick-off til aftenens kamp mellem AaB og FC Midtjylland blev sløret løftet for, hvem AaB Support Clubs medlemmer har valgt som Sæsonens AaB’er 2014/2015.
Efter et meget tæt opløb, hvor kun få stemmer udgjorde forskellen mellem de tre bedste, kunne Rasmus Würtz for andet år i træk og fjerde gang i alt løfte trofæet og lade sig hylde som Sæsonens AaB’er. I den nuværende trup er også Thomas Augustinussen (05/06 og 07/08) og Nicklas Helenius (10/11 og 11/12) tidligere blevet kåret som Sæsonens AaB’er.
Ingen andre end Rasmus Würtz er blevet kåret til sæsonens AaB’er mere end to gange. Det bevidner, hvor stor en bedrift det er!
På AaB Support Clubs årlige generalforsamling (februar el. marts 2016) er det endnu engang muligt at købe den årlige ASC-øl til kr. 10. På denne vil Rasmus Würtz endnu engang være påtrykt mærkaten, som tegn på at han er sæsonens AaB’er. Rasmus Würtz vil, akkurat som tidligere år, få overrakt en kasse, når øllen er færdigbrygget.
Stort tillykke med titlen til Rasmus.
Comments are closed.