Debatside.dk er midlertidigt lukket

Debatside.dk er desværre lukket midlertidigt pga. mangel på administratorer.

ASC ønsker at forsøge at sammensætte et stærkt admin-team, men flere efterlysninger har ikke kastet tilstrækkeligt med interesse af sig.
I så fald at det ikke lykkes at sammensætte et tilfredsstillende team af admins, vil debatsiden forblive lukket.

Vil du være med til at sikre debatsidens overlevelse, så meld dig som admin på bestyrelsen@aabsupportclub.dk Husk at oplyse dit debatside-brugernavn.

Et stærkt adminteam skal sikre at debatsidens retningslinjer bliver overholdt og at debatten foregår på en ordentlig måde.
Det har igennem længere tid ikke været muligt pga. underbemandingen.
Vi har desværre set et eskalerende antal konflikter med uacceptabel debattone,
ligesom der er mulige juridiske problemstillinger med deling af indhold fra betalingsartikler samt links til ulovlig streamingtjenester.
Dette kan AaB Support Club ikke se igennem fingre med. Vi kan derfor ikke have en debatside uden et stærkt admin-team.

Vi håber at missionen lykkes og at siden snart er åben igen.

Hilsen
Bestyrelsen

Er du vores nye debatadmin?

En af aktiviterne som vi i AaB Support Club stiller til rådighed for ligesindede AaB-fans er vores debatside, hvor såvel medlemmer som ikke-medlemmer har mulighed for at føre en saglig debat om alt hvad der rører sig i og omkring AaB og fodboldens verden.

På trods af at en sådan hjemmeside i store træk naturligvis passer sig selv, så har vi som forening også et ansvar for at sikre at der opretholdes en sober og saglig tone, og at debattørerne snakker ordentligt til hinanden. Til at klare de opgaver har vi i dag et team af såkaldte debatadmins, og af flere forskellige årsager søger vi nu et eller flere nye medlemmer til dette team, således der er mulighed for at supportere hinanden på bedst mulig vis.

En debatadmins primære opgave er at sikre overholdelse af at debatsidens retningslinjer. Det betyder bl.a. behandling af anmeldte overtrædelser, hvor de vurderer om der skal uddeles advarsler eller karantæner. Derudover kan de blive nødt til at skride ind, hvis en debat er kørt af sporet eller tonen er blevet uacceptabel. De diskuterer løbende sagerne i teamet sådan at der er enighed om beslutningerne. De skal sørge for at der er plads til alle på forum, uanset holdninger, så længe disse fremføres med respekt for andre.

Derudover kan der være spørgsmål eller ønsker fra brugerne, som de forholder sig til, og der er oprettelse af nye faste tråde såsom “transferønsker” og lign. Der er også den tekniske vedligeholdelse/opdatering af forumet.

Man skal gerne besøge siden med jævne mellemrum for at følge lidt med i debatten og kunne give sin holdning med i de sager der opstår. Man skal evne at være neutral og selv være en saglig bruger. Man får medbestemmelse og mulighed for at præge debatsiden. Debatadmins er anonyme, så man ikke behøver ændre sin egen brug af debatsiden som bruger. Lidt teknisk flair er en fordel, men det er ikke en betingelse.

Lyder det som noget for dig, så send en mail bestyrelsen@aabsupportclub.dk og oplys samtidig dit brugernavn på Debatside.dk

Comments are closed.