Så kører busserne igen!

Vi kan næsten ikke være i os selv af forventningens glæde over igen at kunne komme afsted på udebanetur. Hvis man ser bort fra sidste års pokalfinale, som jo kun var for de få, skal vi helt tilbage til 1. marts 2020, hvor AaB var tæt på det helt store comeback i Parken, men tabte 2-3 til FCK, for at finde den seneste udebanetur med fans for AaB’s vedkommende.

Det bliver derfor et brag af en tur, når ASC præcis 17 måneder senere den 1. august kan invitere medlemmer og ikke-medlemmer med til vaskeægte Superligafodbold i Silkeborg. Vi glæder os SÅ meget!

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 11.00 og forventet hjemkomst på Aalborg Stadion omkring kl. 18.30.

Priser og tilmelding
Turen koster kun 100 kr. for medlemmer af AaB Support Club. Hvis du tilmelder flere ASC-medlemmer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

Du tilmelder dig i webshoppen her på siden.

Hvis du er blandt de første 45 tilmeldte ASC-medlemmer kan du tillige købe entrébillet til stadion for kun 50 kr.

Børn under 15 år, som er medlem af AaB Support Club Junior betaler kun 50 kr. for at komme med på turen. Køb da det særskilte produkt til børn. Børn kan ikke tilkøbe entrébillet via ASC, men skal købe denne direkte hos modstanderen.

Personer, som ikke er medlem af AaB Support Club, kan komme med på turen mod en merpris på 50 kr. Dette gælder også børn under 15 år, men husk at det er gratis at blive medlem af AaB Support Club Junior i 2021.

Ikke-medlemmer har ikke adgang til at købe billige entrébilletter i forsalg jf ovenstående, men får tilbudt at købe en entrébillet i bussen for 75 kr. i de tilfælde, hvor alle 45 billetter ikke er solgt til ASC-medlemmer i forsalg. Hvis du tilmelder flere ikke-medlemmer, skal vi bede dig anføre navne på dem alle. I feltet til angivelse af ASC-medlemsnummer, skal du som ikke-medlem skrive “0000”.

Entrébillet til kampen
Hvis du ikke er blandt de 45 ASC-medlemmer, som køber entrébilletten sammen med busbilletten, skal du selv sørge for at købe din entrébillet til kampen. Køb eventuelt entrébilletten før du køber busbilletten, så du ikke risikerer at have en busbillet til en tur, hvor udebaneafsnittet er udsolgt.

Betaling i bussen
Som noget nyt har vi udfaset brugen af mønter som betalingsmiddel i vores busser. Du kan derfor udelukkende betale med Mobile Pay eller pengesedler (kun lige på beløbet, vi har ingen mønter, som vi kan give retur).

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for køb af billetter i forsalg til turen er torsdag den 29. juli kl. 20.00.

, , , , , , , , , , ,

Comments are closed.