Busturen til udekampen mod Hillerød er nu sat til salg!
Har du spørgsmål til tilmelding, så skriv en mail til kontoret@aabsupportclub.dk. Skriv ikke på Messenger, men send en mail – så får du hurtigere svar!
Vær opmærksom på følgende:
Man SKAL være medlem og logget ind i Mentoclub for at købe bustur til medlemspris. Har du ikke modtaget en velkomstmail fra Mentoclub, så ret henvendelse til kontoret@aabsupportclub.dk – måske mangler vi din mail? (Tjek også gerne dit spamfilter).
Særligt for tilmelding af juniormedlemmer
Juniormedlemmet SKAL også være logget ind i Mentoclub for at tilgå den særlige pris for juniormedlemmer. Man kan for nuværende ikke melde både en forælder og et barn til i samme ombæring, da det er to forskellige produkter. Vi arbejder på at se, om det kan lykkes fremadrettet!
Hvis juniormedlemmet er oprettet som en ‘underprofil’ til forælderen, kan der skiftes mellem profilerne i øverste højre hjørne, og man skal således foretage tilmeldingen af to omgange.
Busturen er af praktiske årsager oprettet som 2 produkter:
ASC-medlem inkl. billet – Hillerød – AaB | AaB Support Club
Køb ovenstående tur, hvis du er ASC-medlem og ønsker at købe bustur INKL. entrébillet. Der er 40 stk. til salg af denne (først til mølle).
Bustur ekskl. billet – Hillerød – AaB | AaB Support Club
Køb ovenstående tur, hvis du er:
ASC-medlem, men ikke ønsker at tilkøbe billet.
ASC-juniormedlem.
Ikke-medlem (voksen + junior).
Medlemmer modtager ikke en ordrebekræftelse pr. mail, når man tilmelder sig. Man kan via sin profil se, at man er tilmeldt eventen. Gæster modtager en bekræftelse pr. mail.
Ønsker du at blive medlem inden turen, så kan du melde dig ind via nedenstående link (melder du dig ind, inden du køber busturen, så får du den til medlemspris).
Læs praktiske informationer omkring turen via link(s). Her fremgår info om afgang/hjemkomst, priser/tilmelding, opsamling/afsætning, ordensregler, tilmeldingsfrist og supplerende info.
Comments are closed.