Æresmedlemmer

Æresmedlemmer

I AaB Support Club gør vi en dyd ud af at sætte pris på de folk, der yder en ekstraordinær indsats, og gør en forskel i vores dagligdag. En person kan derfor tildeles titlen som æresmedlem, såfremt de gennem en lang årrække har ydet en ekstraordinær stor indsats for AaB eller AaB Support Club.

Indsatsen i AaB-regi kan både være som spiller og som leder, og i AaB Support Club kan indsatsen både være indenfor og udenfor bestyrelsen.

Et æresmedlem udpeges ved en enstemmig afgørelse i den til enhver tid siddende bestyrelse, og der kan ikke foretages indstilling af emner hertil.

Siden 2000 har vi udnævnt syv personer til æresmedlemmer, hvilket betragtes som værende den fornemste hædersbevisning i AaB Support Club.
De tre stiftere af foreningen, to tidligere spillere, én AaB-ansat, og en tidligere frivillig i AaB Support Club.
Du kan læse mere om dem, og bevæggrundene for deres æresmedlemskab, nedenfor.

NavnBeskrivelse
Daniel TriblerDaniel Tribler var, sammen med Morten Brix og hustruen Gitte Tribler, stifter af AaB Support Club. Daniel er den formand der har siddet længst i stolen, da han var foreningens første formand, hvilket fortsatte indtil han stoppede som frivillig i foreningen i 2000. I samme ombæring blev han på generalforsamlingen udnævnt til æresmedlem.
Det utrættelige arbejde Daniel lagde i klubben i de 10 år han sad i bestyrelsen, var uden sidestykke. De første år var hårde, og fyldt med konflikter. Daniel løste dem med ro, og i godt samspil med de siddende bestyrelser. Daniels milde sind og gode humør gjorde, at han var en fantastisk repræsentant for ASC, og da tiden var inde til at træde tilbage, kunne det ikke være anderledes end han skulle være æresmedlem, og det passede perfekt at det skete sammen med Jens Jessen - en spiller som både Gitte og Daniel satte stor pris på.
Jens JessenJens Jessen havde på det tidspunkt annonceret at han ville stoppe i AaB efter sæsonen 1999-2000, og blev derfor udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen i 2000.
Jens ”Lux” Jessen var fra starten supporternes mand. Han var altid parat til at snakke med klubbens fans, altid frisk på at deltage i arrangementer og altid med en tak til støtterne på lægterne. Ofte var han og finde i AaB-shoppen, hvor han var inde og få en kop kaffe og en snak med de ansatte, og de fans der var inde og handle. Det var tydelig at klejnsmeden fra Varde ikke lod fødderne lette fra den jyske muld. Venlig, lun og med et stort hjerte for AaB og klubbens fans. AaB havde på et tidspunkt slået Brøndby på hjemmebane, og to fans forærede holdet en kasse øl (det måtte man godt dengang) Da kassen blev leveret i omklædningsrummet lød det fra anføreren: Vi tager kun mod den, hvis I drikker den med os!
Gitte TriblerGitte Tribler blev udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen i AaB Support Club, da hun trak sig tilbage som frivillig i 2001. Gitte var som nævnt medstifter af ASC, og besad et enormt hjerte for AaB og ASC. Hendes milde latter og varme sind gjorde hende nærmest til en moderfigur for mange af de unge knægte, som var med på udebaneturene. Der var nærmest check-in i hendes souvenirbod på stadion når AaB spillede hjemme. Alle Gittes 'drenge' skulle lige over og fortælle 'mor', at nu var de altså kommet. Gittes organisatoriske evner gjorde hende afholdt hvor end hun kom, både i ASC-regi og blandt de andre fanklubber. Da Gitte stoppede bestyrelsesarbejdet i ASC i 2001 blev hun selvfølgelig klubbens 3. æresmedlem. AaB præmierede hende ligeledes med moderklubbens sølvnål samme år, for hendes store arbejde i AaB af 1885's dameklub, hvor Gitte også slog sine folder.
Torben BoyeDa Torben Boye indstillede sin aktive karriere i AaB, blev han på efterfølgende generalforsamling i 2003 optaget som æresmedlem i AaB Support Club.
Mr. AaB havde forinden da været med i klubben fra inden der var en officiel fangruppe, og har alle dage forstået at repræsentere AaB på bedste vis.
I forbindelse med hans karrierestop valgte AaB at frede trøjenummer 12 i klubben, af respekt for hans store engagement og meritter i klubben, og i samme ombæring var det derfor oplagt at inkludere Boye i feltet af æresmedlemmer i ASC, som tak for hans trofasthed overfor vores klub.
Lynge JakobsenLynge Jakobsen startede som sportschef i AaB i 1996, indtil han trak sig tilbage i 2013. I forbindelse med hans afskedsreception blev han udnævnt til æresmedlem i AaB Support Club, for hans mange-årige indsats ikke kun i AaB, men også for at skabe bedre forhold for os fans.
Lynge startede som sportschef på et tidspunkt hvor fanklubber ikke havde fokus på meget andet end at arrangere busture for fansene til udekampene, men i takt med at fankulturen i landet og i Aalborg udviklede sig, var han også en medvirkende faktor til at opretholde et godt samarbejde mellem klubbens og dens fans, og hjalp ofte med at skabe de bedste forhold for os.
På samme måde som forholdene i fodbolddanmark blev professionaliseret, så hjalp han også med at udarbejde den samarbejdsaftale der ligger til grund for det mange-årige samarbejde mellem AaB og ASC, hvor vi hver især forpligter os til specifikke tiltag, der hjælper både klubben og foreningen.
Lynge var inden optagelsen som æresmedlem i mange år meningt medlem af ASC, og har ofte i offentligheden udtrykt stor respekt for det arbejde der udføres i ASC.
Morten BrixMorten Brix var sammen med Gitte og Daniel Tribler stifter af AaB Support Club. Morten var således personen som 'tog handsken i hånden', og på en udebanetur til Silkeborg præsenterede han idéen om at starte en fanklub for Gitte & Daniel, hvilke hurtigt hoppede med på ideen.
Udover at være en af stifterne af ASC var Morten en af foregangsmændene for, at sende AaB fans afsted på busture – unge som gamle. Igennem et stærkt samarbejde med Karstens Koncert- og Sportsrejser blev AaB-fans således fra 1987 transporteret land og rige rundt, hvilket ASC stadig den dag i dag tilbyder sine medlemmer muligheden for.
Lars 'Kosten' ThomsenLars Thomsen, som i daglig tale går under navnet 'Kosten', har om nogen været med til at præge AaB Support Club i rigtig mange år.
Med et enormt engagement, stort overblik, og en evne til at omfavne alle medlemmer i ASC, har Lars været med til at løfte ASC op på et niveau, hvor vi må siges at være en af landets allermest veldrevne og bedst organiserede fanklubber.
Kosten startede som frivillig i 2002, inden han senere samme år kom i bestyrelsen. Kort herefter blev det besluttet at AaB Support Club skulle have en administrator ansat, til at varetage alle de daglige opgaver en forening af denne størrelse kræver. Kosten blev derfor ansat som administrator på deltid, samtidig med at han sad som bestyrelsesmedlem, og arbejdede desuden deltid hos AaB.
I de følgende år lykkedes det, som bekendt, for AaB at få en masse spændende europæiske kampe, og i alle disse havde ASC arrangeret ture til kampene. Kostens indsats under vores forskellige europæiske eventyr taler for sig selv, idet Lars om nogen gik forrest med at få arrangeret udebaneture til diverse europæiske destinationer, hvilket alle deltagere deltog i med stor fornøjelse.
Det samme kan siges om udebaneture i det danske land, hvor Lars har været repræsenteret flere hundrede gange, som en samlende figur for hele ASC. Derfor er det heller ikke overraskende, at Lars er et velkendt ansigt, hvad enten det er på stadion hjemme eller ude, som med sit evige positive humør altid kommer og hilser og spørger til hvordan det går – både i AaB- og privat regi.
Det kan ikke tælles på to hænder hvilke udvalg Lars har hjulpet og repræsenteret i ASC-regi, og gennem hans mange år, og mange timer, i foreningen, har han både været medvirkende til opstarten af flere udvalg, ligesom han har bidraget med mandetimer til at gøre disse selvkørende.
I forhold til lokalforeningen ASC København var Lars’ støtte i ”genfødslen” utroligt vigtig.
Lars bakkede fuldt op om de aktiviteter og planer der var lavet, hvilket var medvirkende til, at ASC KBH kunne øge sit medlemstal markant på ganske kort tid, og som igen gjorde det muligt at lave endnu flere aktiviteter for ”eksil-AaB’erne”.
I løbet af sin tid i bestyrelsen for ASC agerede Lars desuden pressetalsmand, og udtalte sig på foreningens vegne når presse og medier bad om en kommentar på diverse sager.
Da Lars i 2011 blev tilbudt en fuldtidsstilling i AaB, var han desværre nødsaget til at indstille sine aktiviteter som frivillig i ASC.
For hans mange-årige indsats på et ekstremt højt niveau i foreningen blev han indstillet til æresmedlem, og fik denne påskønnelse i 2013.