Velkommen som medlem i AaB Support Club

AaB Support Club (ASC) er den næstældste officielle fanklub i Danmark, og blev stiftet 22. august 1990.

Det var tre fanatiske AaB-fans, der syntes det var for besværligt selv at skulle køre til alle holdets kampe på udebane, og derfor besluttede sig for at stifte denne forening, og derved samle andre med samme tilhørsforhold.

Selvom det efterhånden er mange år siden, så er det stadig dét vi arbejder for hver dag; at samle alle AaB-fans og derved sikre den bedste opbakning til AaB, hvad enten det er hjemme eller ude. Siden den spæde start har vi vokset os markant større, og foreningen tæller i dag omkring 1.800 medlemmer.

Som medlem af den officielle fanklub er du ikke blot blevet en del af familien, og med til at sikre den bedste opbakning – DU får også en række fordele, som du læse nærmere om herunder.

Medlemsfordele (opdateres løbende)

Har du behov for at komme i kontakt med ASC, så kan du finde informationer via nedenstående side.

Kontakt os

Som nyt medlem modtager du ikke længere et fysisk medlemskort, men kortet findes digitalt i Mentoclub.
Du kan før hver hjemmekamp afhente et eksemplar af den seneste udgave af vores medlemsblad ‘Supporteren’ og et ASC-badge i fanboden på stadion. Bor du langt fra Aalborg, og vil du gerne have tilsendt et eksemplar af ovenstående, så kontakt os på kontorets mail.

En stærkere fanklub – et stærkere AaB!