I ASC bliver ofte spurgt hvad vores holdning er til forskellige emner. Det kan være fra vores frivillige, medlemmer og pressen.
Og i ASC har vi ofte en holdning til et emne, hvis det drejer sig om fodbold eller AaB, så på den baggrund besluttede den daværende bestyrelse i efteråret 2010, at ASC skulle udarbejde et holdningskatalog med vores holdninger til en masse emner.
I bestyrelsen begyndte vi at notere os forskellige emner, som vi ofte blev spurgt om, eller emner hvor vi gerne vil have vores mening igennem i mediebilledet. Det endte med en liste med forskellige emner, som bestyrelsen i første omgang begyndte at udarbejde udkast til holdninger omkring.
Vi tog et emne af gangen, og når bestyrelsen var færdige med et udkast til et emne, så blev emnet lagt ud til vores frivillige, så de kunne komme med deres holdninger og meninger til emnet.
Vi er nu klar til at begynde at offentliggøre kataloget, og vi vil ca. en gang om måneden ligge et emne på vores hjemmeside, debatside og facebook. Så hold øje med vores hjemmeside i fremtiden, og deltag i debatten på facebook og debatsiden.
Klik i linksene i boksen til højre for at læse mere.