Gennemførselsgaranti, aflysning og afbud

Aflysning
I tilfælde af aflysning af turen (fx i tilfælde af aflysning af kamp), vil du så hurtigt som muligt kunne finde en nyhed om dette på vores hjemmeside.

Der vil altså ikke blive taget kontakt direkte til de tilmeldte personer, sådan som det tidligere har været brugt, medmindre det antages at aflysningen ikke vil være almindeligt kendt blandt AaB-fans.

I tilfælde af aflysning, kan du selvfølgelig få din billet refunderet. Bestillinger via webshoppen vil blive annulleret fra vores side, og der vil således ikke blive trukket penge for disse, hvorfor du ikke behøver foretage dig yderligere.

Har du købt din billet i AaB Shoppen kan du enten møde op i butikken, medbringende din kvittering, og få pengene retur hér, eller du kan sende en mail til AaB Shoppen på adressen aabshoppen@aab-as.dk med angivelse af kvitteringsnummer og dato for tilmelding. Husk at påføre dit bankkontonummer, hvortil pengene skal overføres.

Afbud
Hvis du efter udløbet af tilmeldingsfristen bliver syg eller på anden vis forhindret i at benytte din forsalgsbillet, kan vi desværre ikke refundere din billet.

Hvis vi derimod inden udløbet af tilmeldingsfristen modtager og bekræfter dit afbud via mail på adressen busudvalg@aabsupportclub.dk, kan du få dine penge retur – se også under “Aflysning”.