Undervejs på turen

Mad og drikke
Der vil i bussen være mulighed for at købe øl, sodavand, cider/RTD og kildevand, samt chips, slik og chokolade, så det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer og chips/slik.

På længere ture med afgang om morgenen/formiddagen tilbyder vi gratis morgenmad bestående af et rundstykke, en morgenkage, en kop kaffe samt en brik-juice eller ”en skarp”. Vi annoncerer med dette tilbud fra gang til gang i annonceringen af de enkelte ture her på hjemmesiden.

På grund af manglende interesse sælger vi ikke længere mad i bussen. Du er derfor velkommen til selv at medbringe mad under hensyntagen til bussens inventar.

Pauser undervejs på turene holdes på rastepladser uden mulighed for at købe mad. Sørg derfor for selv at medbringe mad eller spis på stadion hvis du ønsker mad undervejs.

Aktiviteter i bussen
Undervejs på turen afholder vi som sædvanligt en lille ciffertips-konkurrence, hvor du kan tippe kampens resultat. Prisen er DKK 5,- pr. tips og alle pengene går i puljen. Herudover kan du også deltage i øvrige konkurrencer, f.eks. med at gætte dagens tilskuertal samt andre indslag, der varierer fra tur til tur.

Du vil også kunne låne raflebægere, terninger, kortspil m.v.

 

Betal med Mobile Pay i bussen

Udover kontanter er det fra 2016 blevet muligt at betale med Mobile Pay i vores busser.