ASC Away: Direkte duel om 3. pladsen i Brøndby

bif300x300

Det er ikke let at skrive dette, når armene stadig hænger oppe over hovedet efter den vanvittige overtidssejr over Randers i mandagskampen. Men måske skal festen fortsætte på søndag i Brøndby, når AaB skal i direkte duel om 3. pladsen på den københavnske vestegn.

Kun et enkelt nederlag har AaB måttet indkassere i de seneste 14 opgør mod Brøndby. Senest blev det til en forrygende 4-1 sejr til AaB i september i et opgør hvor Lukas Spalvis naturligvis scorede to.

AaB Support Club arrangerer selvfølgelig tur til kampen i Brøndby. Turen koster kun 250 kr. og de første 40 tilmeldte kan tilkøbe entrébilletten til kampen for bare 50 kr. ekstra. Da der allerede er afgang fra Aalborg kl. 10.00 får du morgenmad med i prisen. ASC sørger således for et smurt rundstykke, kage, kaffe samt enten en brikjuice eller en skarp til alle deltagere. Drikkevarer og snacks kan købes billigt i bussen.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen til Brøndby for bare 250 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 40 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er torsdag den 26/11-15 kl. 20.00.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 10.00 og hjemkomst samme sted omkring kl. 23.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aab-support-club.dk

Comments

comments

, , , , , , ,

Comments are closed.