ASC Away: Opturen skal fortsætte i Farum!

FCN300x300

Der er al mulig grund til optimisme som AaB-fan. Spil i mesterklasse i udvalgte kampe og nu ser det endelig ud til at der begynder at komme stabilitet og point i de efterfølgende kampe også. Udviklingen skal fortsætte når AaB på søndag lidt over middag skal møde FC Nordsjælland i Farum. AaB Support Club arrangerer selvfølgelig tur til kampen. Da der allerede er afgang fra Aalborg kl. 07.00, byder ASC på gratis morgenmad i bussen i form af et rundstykke, en morgenkage, kaffe samt enten en brikjuice eller “en skarp”.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen til Farum for bare 250 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 40 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er torsdag den 22/10-15 kl. 20.00.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 07.00 og hjemkomst samme sted omkring kl. 21.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aab-support-club.dk

Comments

comments

, , , , , , ,

Comments are closed.