ASC Away: Næste udebanetur går til Esbjerg!

EFB300x300

AaB skal forsøge at bygge videre på de positive takter fra den overbevisende sejr over SønderjyskE når turen mandag den 19. oktober går til SønderjyskEs nærmeste Superliganabo i Esbjerg. AaB Support Club tager dig med til kampen i Esbjerg for bare 100 kr.

Vi må også bare erkende at AaB har svært ved at toppræstere i to kampe i træk. Der er dog heller intet de hellere vil. Derfor er det ekstra vigtigt med rød-hvid opbakning fra lægterne i Esbjerg.

Med AaB Support Club får du en behagelig bustur i moderne busser under ordnede forhold under ledelse af rutinerede rejseledere. Samtidig tilbyder vi attraktive priser, som er identiske med priserne, da fanklubben blev stiftet. Vi har 25 års erfaring med at arrangere busture til fodboldkampe rundt omkring i Danmark og Europa og vi sørger løbende for at optimere turenes forløb.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen til Esbjerg for bare 100 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 40 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er torsdag den 15/10-15 kl. 20.00.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 15.00 og hjemkomst samme sted omkring kl. 00.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aab-support-club.dk

Comments

comments

, , , , , , ,

Comments are closed.