ASC Away: Kom med ASC til fredagskamp i Viborg!

Viborg away

AaB hilser på alle måder Viborgs tilbagekomst til Superligaen velkommen. Geografien gør Viborg Stadion til et af de særdeles velbesøgte udebanestadions for AaB. Historien byder på flere meget mindeværdige AaB-ture til Viborg. Samtidig har AaB gennem de seneste sæsoner haft et rigtigt godt tag på Viborg i de interne kampe i Superligaen. I de seneste 7 interne opgør i træk er AaB løbet med sejren med en samlet målscore på 18-3.

Der er derfor al mulig grund til at tage med til Viborg på fredag den 25. september, hvor AaB skal forsøge at udbygge den flotte sejrsstime. AaB Support Club kører dig lige til udebaneafsnittet i Viborg og tilbage til Aalborg for bare en flad 50’er! Med kampstart kl. 20.00 er der først afgang fra Aalborg kl. 18.00 og hjemkomst omkring kl. 23.30, så alle kan være med.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen for bare 50 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 40 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er onsdag den 23/9-15 kl. 20.00.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 18.00 og hjemkomst samme sted omkring kl. 23.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aab-support-club.dk

Comments

comments

, , , , , , , ,

Comments are closed.