Jimmy Nielsen kåret som fanfavorit

Jimmy Nielsen

Jimmy Nielsen

I anledning af AaB Support Clubs 25-års jubilæum har vores medlemmer kunne stemme på deres favoritspiller de sidste 25 år.

Valget faldt på tidligere målmand Jimmy Nielsen, som vandt afstemningen med næsten dobbelt så mange stemmer som nummer to. Jimmy Nielsen spillede 398 officielle kampe for AaB i perioden 1997-2007, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab i sæsonen 1998/1999, ligesom han var med i de tre tabte pokalfinaler i 1999, 2000 og 2004. Jimmy Nielsen har rekorden for flest superligakampe i streg med 340 kampe.

Jimmy Nielsen er fra tiden i AaB særligt husket for sine refleksredninger på stregen og et højt humør på og uden for banen. Jimmy tog sig altid tid til at snakke med fans om det var efter en kamp, efter træning eller ved et tilfældigt møde i Aalborg midtby. Siden sit skifte væk fra AaB har han oplevet stor succes i Sporting Kansas City i USA, hvor han i 2013 vandt MLS og var kampafgørende med vigtige redninger i straffesparkskonkurrencen. I dag er Jimmy Nielsen cheftræner for Oklahoma City Energy FC.

Vi er stolte af at kunne kalde Jimmy Nielsen AaB Support Clubs fanfavorit gennem de første 25 leveår. Stort tillykke med titlen, Jimmy!

Comments

comments

, , ,

Comments are closed.