ASC Away: Hjælp AaB videre i DBU Pokalen!

AaB har spillet nogle ret afgørende kampe på Viborg Stadion den seneste tid. Desværre uden at resultatet er gået AaBs vej. Endnu en vigtig kamp på Viborg Stadion venter allerede på torsdag den 7. september i 2. runde af DBU Pokalen, efter at AaB fik noget nær den dårligst mulige lodtrækning. AaB har derfor brug for støtte fra tribunen, hvis det skal lykkes at kvalificere sig til 3. rundes dyst mod Middelfart.

Du kan køre med AaB Support Club til kampen i Viborg for kun 100 kr. Da der er tale om en kamp i DBU Pokalen råder vi desværre ikke over billige entrébilletter til kampen. Vi henviser til Viborg FF’s hjemmeside for køb af entrébillet.

Som et bidrag til den gode stemning i bussen og på stadion, har vi valgt at lave “Happy Hour” på øl på hele Viborg-turen. Betaler du for én øl, får du stukket 2 i hånden.

Husk at du skal være medlem af AaB Support Club for at deltage i turen. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind i webshoppen samtidig med tilmelding til turen. Så får du en ekstra udebanetur gratis med oven i købet.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen for bare 100 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er allerede tirsdag den 5. september kl. 20.00. Bemærk den tidlige tilmeldingsfrist, da der er tale om en torsdagskamp.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 17.30 og forventet hjemkomst samme sted kl. 23.00.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aabsupportclub.dk

Med din tilmelding til turen accepterer du samtidig vores ordensregler for udebaneture.

Comments

comments

, , , , , , , , , ,

Comments are closed.