ASC Away: Vis din støtte i Horsens!

Det er som bekendt i modgang at man har allermest behov for støtte. Det er ligeledes i modgang at den nemmeste løsning ofte kan være at give op eller at give alle andre skylden og skælde ud.

I AaB Support Club giver vi ikke op og vi mister ikke troen på vores klub. Vi bakker spillerne op ubetinget i troen på at ingen går på banen med vores logo på brystet uden at give absolut alt, hvad man har at tilbyde. Vi har troen på at ingen er mere ked af den nuværende situation end spillerne, sportsdirektøren og ledelsen selv og at de er parate til at ofre alt for at vende den nuværende situation. Derfor er vi parate til at gøre det samme og vil selvfølgelig stadig støtte klubben uformindsket. Så kan vi nemlig også tage part i succeserne, når de kommer.

Er du med os, kan du tage med til udebanekampen i Horsens allerede på fredag, hvor spillerne selvfølgelig er opsatte på revanche. Turen med AaB Support Club koster kun 75 kr. og de hurtigste 45 tilmeldte kan få entrébilletten til stadion med for en halvtredser.

For at bakke lidt op om støtten til AaB tilbyder vi på denne tur 3 øl for 20 kr. eller to billetter fra vores kuponhæfte.

Husk at du skal være medlem af AaB Support Club for at deltage i turen. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind i webshoppen samtidig med tilmelding til turen. Så får du en ekstra udebanetur gratis med oven i købet.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen for bare 75 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 45 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er allerede onsdag den 16. august kl. 20.00. Bemærk den tidlige tilmeldingsfrist, da der er tale om en fredagskamp.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 15.00 og forventet hjemkomst samme sted kl. 22.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aabsupportclub.dk

Med din tilmelding til turen accepterer du samtidig vores ordensregler for udebaneture.

, , , , , , , , ,

Comments are closed.