ASC Away: Der er åbent for tilmeldinger til de kommende ture!

vff-aab_04-05-2008_nr1

Efter at vi i et par uger har haft et kampagnetilbud på “Sammen Mod Top 6-Pakken” med de resterende 3 udebaneture i Grundspillet, har vi nu åbnet op for tilmeldingerne til turene enkeltvis.

AaB Support Clubs udebaneture køres i komfortable turistbusser til meget lave priser. Da medlemmernes kontingentkroner er medvirkende til at dette kan lade sig gøre, er det et krav at du skal være medlem af AaB Support Club for at deltage i vores ture. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind i webshoppen samtidig med tilmelding til turen. Så får du en ekstra udebanetur gratis med oven i købet.

AGF-AaB 19. februar
Turen til Århus koster kun 75 kr. Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 13.30 og forventet hjemkomst kl. 20.00. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag den 16. februar kl. 20.00.

OB-AaB 6. marts
Turen til Odense koster kun 100 kr. Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 15.00 og forventet hjemkomst kl. 00.30. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag den 2. marts kl. 20.00.

Viborg FF-AaB 19. marts
Turen til Viborg koster kun 50 kr. Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 15.00 og forventet hjemkomst omkring kl. 20.30. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag den 16. marts kl. 20.00.

Du kan tilmelde dig via webshoppen.

Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

På alle 3 ture gælder det at de første 45 tilmeldte kan få en entrébillet med i købet for kun yderligere 50 kr. Køb da turen inkl. entrébillet. Vær opmærksom på at en del af de billige entrébilletter allerede er blevet solgt via pakketilbuddet “Sammen Mod Top 6-Pakken”, som vi har prioriteret at give forkøbsret på de billige entrébilletter. Slå derfor til hurtigt, hvis du vil have fingre i de billige entrébilletter sammen med den billige bustur.

Gennemførelsesgaranti
AaB Support Club har gennemførelsesgaranti på alle udebaneture i Superligaen. Dette gælder naturligvis også for de resterende 3 udebaneture i Grundspillet.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aabsupportclub.dk

Med din tilmelding til turen accepterer du samtidig vores ordensregler for udebaneture.

Comments

comments

, , , , , , , , , , ,

Comments are closed.