ASC Away: Tirsdagstur til Haderslev!

soenderjyske-ny

Man skal stå model til lidt af hvert som fan af et hold i Superligaen. Nu prøver vi så med en knap 250 km. lang tur sydpå en hverdagstirsdag med kick off kl. 18.00. Tjah, hvorfor ikke?! I det mindste er vi da nogenlunde tidligt hjemme igen.

Tåbelige spilletidspunkter for lange udebaneture skal nu på ingen måde holde os hjemme. Vi kører selvfølgelig til kampen, med gennemførelsesgaranti. Drengene har i dén grad brug for støtten, så det er nu vi skal være der for holdet.

Med ASC koster turen til Haderslev kun 100 kr. De første 40 tilmeldte kan desuden tilkøbe entrébilletten til kampen for bare 50 kr.

Husk at du skal være medlem af AaB Support Club for at deltage i turen. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind i webshoppen samtidig med tilmelding til turen. Så får du en ekstra udebanetur gratis med oven i købet.

Læs mere om efterårets ture. Du kan blandt andet læse om priser, gennemførelsesgaranti og billige entrébilletter til de hurtige.

Priser og tilmelding
Du kan komme med på turen for bare 100 kr. Du kan tilmelde dig via webshoppen. Hvis du tilmelder flere personer samtidig, skal vi venligst bede dig om at anføre medlemsnumre og navne på dem alle.

De første 40 tilmeldte kan desuden få en entrébillet med i købet for yderligere 50 kr.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding til turen er fredag den 25. december kl. 20.00. Bemærk tilmeldingsfristen fredag, da der er tale om en tirsdagstur.

Afgang/hjemkomst
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Nordtribunen på Aalborg Stadion kl. 14.00 og forventet hjemkomst samme sted omkring kl. 23.30.

Praktiske oplysninger
Du finder praktiske oplysninger om vores ture under Busudvalgets sider her på hjemmesiden. Hvis dine eventuelle spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at sende en mail til busudvalg@aabsupportclub.dk

Med din tilmelding til turen accepterer du samtidig vores ordensregler for udebaneture.

, , , , , , , , , ,

Comments are closed.