Indestævne 2018 – Fodboldbanen kalder!

 

 

 

 

 

 

 

Når tømmermændene har lagt sig efter nytårsfesterne er det, traditionen tro, tid til at udfordre de ekstra kilo julen har sat på sidebenene med en solid gang indefodbold mod vennerne fra tribunerne på stadion.

Lørdag d. 13. januar 2018 er dagen, hvor din kampform skal peake og du skal præstere max, hvis du skal have en chance for at vinde over sidste års mestre fra De Røde Baroner.

Stævnet kommer i år til at foregå i Agri Nord Idrætscenter i Skalborg, og der er som altid garanti for dramatik, god stemning og dårligt udførte detaljer.

Der spilles efter DBUs reglement, og det vil sige, at et hold består af fire spillere på banen, og det er tilladt at have op til tre udskiftere. Kampene forventes at være på 8 minutter, men det kan kortes ned, hvis der er mange hold i turneringen. Starttidspunktet afhænger af, hvor mange hold der melder sig til. Vi håber på en bred tilslutning, så vi kan få kvalificeret modstand til De Røde Baroner og en større turnering end i januar, hvor der var tilmeldt tolv hold.

De to hold, der tørner sammen i finalen, får æren af at repræsentere Aalborg ved Danmarksmesterskaberne for fodboldfanklubber, Fair Fans Cup. Det nationale stævne afholdes d. 27 januar i Bauhaus Arena i Roskilde. Alle hold, som deltager i AaB Support Clubs indestævne bedes ved afviklingen 13. januar have afklaret, om de kan/ønsker at spille DM, hvis man skulle være så dygtig at blive 1’er eller 2’er.

Få hanket op i vennerne fra tribunen, og begynd træningen allerede nu, så I har fundet hinanden på banen inden det går løs i de intense kampe.

 

Tilmelding via webshoppen på følgende link – der opkræves depositum på 100 kr., som tilbagebetales på dagen. Tilmeldingsfrist: Fredag den 5. januar 2018 kl. 12.00. 

Program udsendes pr. mail mandagen før stævnet.

Tilmelding til ASC Indestævne 2018

 

Comments

comments

,

Comments are closed.